Søsted Økologi - Økologisk Gårdbutik

Søsted Økologi er et familieejet firma som spænder over 8 hektar jord. Jorden blev omlagt i 2011 og godkendt til økologisk drift i 2013. Vi har fra starten solgt vores grøntsager til grossister og gør det i stadig større og større målestok, da efterspørgslen på vores produkter er stigende.

Vores hovedafgrøder er kruspersille, bredbladet persille, hokkaido og grønkål. Udover dette laver vi hvidkål, rødkål, rosenkål, salat, ærter, kartofler, gulerødder, pastinak, rødbeder m.m. Som en nyhed kan vi oplyse, at vi i sommeren 2016 vil kunne tilbyde plukselv jordbær.

Vi har undervejs haft drømmen om, at starte egen gårdbutik med salg af økologiske grøntsager fra egen avl og udvalgte økologiske kolonialvarer samt med et udvalg af giftfrie farvestifter, modellervoks og dukker m.m. til børnene. Dette blev til virkelighed i juni måned 2014, hvor dørene til gårdbutikken blev slået op i den nyrenoverede lade på vores lille gård i Søsted.

Økologi er vores store passion, og vi tror på konceptet "fra jord til bord". Vi tror på at det giver ekstra velvære og er godt supplement til en bedre livsstil. Derfor bliver der også kræset om afgrøderne og vi gør vores bedste for at levere et så perfekt produkt som muligt. Så kig forbi og få et bid af et sundt miljø.

Åbningstider i gårdbutikken Søsted Økologi: Mandag - Søndag 08:00 - 20:00 så kig ind.

Vi kan følges på facebook: www.facebook.com/soestedoekologi

 

Kontakt

   Søstedvej 16, 5792 Årslev
   Tel: 29804032
   Email: Karstensoested@gmail.com
   Website: www.facebook.com/soestedoekologi
   Åbningstider: Mandag - Søndag 08:00 - 20:00